Minipiller

Glemt minipille – hvad gør jeg?

Hvis du har glemt en minipille, skal du tage den ligeså snart, du kommer i tanke om det. Hvis du tager de traditionelle minipiller, er du ikke beskyttet, hvis du glemmer din minipille i mere end 3 timer. Tager du de moderne minipiller, er du stadig beskyttet, hvis du husker din minipille inden for 12 timer.

Minipiller skal tages på samme tid hver dag for, at de skal beskytte dig sikkert mod graviditet.

Hvis du tager de traditionelle minipiller – også kaldet lavdosis minipiller

De traditionelle minipiller skal tages hver dag inden for et 3 timers interval for at have den fulde effekt. Hvis der er gået mere end 3 timer siden, du skulle have taget din minipille, kan du derfor ikke regne med at være beskyttet mod graviditet.

Læs mere om hvor sikre minipiller er

Hvis du har glemt 1 eller 2 minipiller i træk:

  • Du skal tage den glemte minipille så snart, du kommer i tanke om den – også selvom det betyder, at du skal tage to minipiller samme dag. Hvis du først kommer i tanke om at tage din minipille, når du skal tage din minipille næste dag, skal du nøjes med at tage én minipille. Du skal altså ikke tage to minipiller samtidig.

Derefter skal du fortsætte med dine minipiller, som du plejer.

  • Du er først beskyttet mod graviditet, når du har taget dine minipiller til tiden i 7 dage i træk. Derfor skal du i de næste 7 dage bruge en anden form for prævention fx kondom.

Hvis du har glemt 3 eller flere minipiller i træk:

  • Du er ikke beskyttet mod graviditet i din nuværende cyklus.

  • Vent med at tage minipiller, til du får din menstruation. Start med minipiller igen på den første blødningsdag i din menstruation. Du er beskyttet fra første dag på minipiller.

Hvis du tager de moderne minipiller – også kaldet højdosis minipiller

Moderne minipiller skal ikke tages helt så præcist for at virke mod graviditet.

Hvis du husker at tage din minipille inden for 12 timer:

Hvis du husker at tage din minipille i løbet af 12 timer efter, du burde have taget den, er du stadig beskyttet.

Hvis du har glemt 1 eller 2 minipiller i træk:

  • Du skal tage den glemte minipille så snart, du kommer i tanke om den – også selvom det betyder, at du skal tage to minipiller samme dag. Hvis du først kommer i tanke om at tage din minipille, når du skal tage din minipille næste dag, skal du nøjes med at tage én minipille. Du skal altså ikke tage to minipiller samtidig.

Derefter skal du fortsætte med dine minipiller, som du plejer.

  • Du er først beskyttet mod graviditet, når du har taget dine minipiller til tiden i 7 dage i træk. Derfor skal du i de næste 7 dage bruge en anden form for prævention fx kondom.

Hvis du har glemt 3 eller flere minipiller i træk:

  • Du er ikke beskyttet mod graviditet i din nuværende cyklus.

  • Vent med at tage minipiller, til du får din menstruation. Start med minipiller igen på den første blødningsdag i din menstruation. Du er beskyttet fra første dag på minipiller.

For at minipiller skal beskytte dig sikkert mod graviditet, er det altså vigtigt, at du tager dem samme tid hver dag. Det er derfor en god idé at skabe en god rutine omkring dine minipiller eller få daglige påmindelser om at tage din minipille.

Ubeskyttet sex i dagene op til den glemte minipille

Hvis du haft ubeskyttet i løbet af de sidste 5 dage inden, du glemte din minipille, er der en lille risiko for, at du er blevet gravid. Derfor er det en god idé at tage en fortrydelsespille. Den skal tages så hurtigt som muligt, for at modvirke uønsket graviditet bedst muligt.

Spørg på apoteket hvilken type fortrydelsespille, der er bedst at tage i lige netop din situation. Nogle typer fortrydelsespiller virker nemlig flere dage efter det ubeskyttede samleje end andre.

Hvis du er tvivl om hvorvidt, du er blevet gravid – også selvom du har taget en fortrydelsespille – kan du tage en graviditetstest. Graviditetstesten kan tages tidligst 14 dage efter, du sidst havde ubeskyttet sex.

Mest læste

Blærebetændelse
Hvorfor får man blærebetændelse af samleje?
Minipiller
Minipiller og uren hud
Minipiller
Hvis du har glemt 3 eller flere traditionelle minipiller
Blærebetændelse
Behandling af blærebetændelse
Minipiller
Hvis du har glemt 3 eller flere moderne minipiller

Få p-piller på abonnement

Se hvordan du kan få digital receptfornyelse gennem Practio og dine p-piller eller minipiller leveret hjem til dig

Læs mere