Blærebetændelse

Hvad behandler man blærebetændelse med?

Blærebetændelse behandles med medicin, som hedder antibiotika. Der findes flere forskellige slags antibiotika. Din læge vil skrive recept på en type antibiotika, der virker godt mod blærebetændelse. Hvis dine symptomer er milde, er det ikke sikkert, du behøver behandling med medicin. Blærebetændelse går typisk over af sig selv i løbet af 1-2 uger.

Man behandler blærebetændelse med medicin, der kaldes antibiotika. Langt de fleste blærebetændelser behandles med piller, som hedder Selexid, Penomax eller Sulfamethizol. Sulfamethizol anbefales, hvis du er allergisk over for penicillin, men kan også sagtens bruges, selvom du ikke har penicillinallergi.

Alle disse typer antibiotika virker effektivt mod langt de fleste bakterier, der giver blærebetændelse. Derfor er det i næsten alle tilfælde en af de slags piller, lægen vælger, når du skal have behandling mod en blærebetændelse.

Afhængigt af hvilken type pille, din læge skriver recept på, skal du tage enten 2 piller 2 gange om dagen eller 1 pille 3 gange om dagen i 3 dage. 3 dages behandling kurerer blærebetændelse i over 90% af tilfældene, og det er derfor den anbefalede varighed af behandling. En kort behandling er også godt for dig, det giver færre bivirkninger.

Hvad hvis behandlingen ikke virker?

Hvis behandlingen ikke virker, eller dine symptomer vender tilbage inden for 2 uger, kan det være et tegn på, at bakterierne i blæren er resistente over for den medicin, du har fået. I dette tilfælde skal du starte behandling med medicin, som har en bredere virkning end det, du fik i første omgang. Din læge vil tage stilling til præcis hvilket, når din urin er blevet undersøgt for bakterier.

Skal jeg have den samme behandling, hvis jeg er gravid?

Hvis du er gravid, kan det være, du skal have en anden type piller, end hvis du ikke er gravid. Det afhænger af, hvor langt i graviditeten, du er. Der er noget medicin, du ikke må få i første trimester og noget andet, du ikke må få de sidste to uger op til fødslen. Der er også en type medicin, du slet ikke må få, når du er gravid – lige gyldigt hvor langt, du er i graviditeten. Det er derfor vigtigt, at du fortæller din læge, at du er gravid og hvor langt, du er, inden det besluttes hvilken behandling, du skal have.

Blærebetændelse i graviditeten

Skal man have medicin mod blærebetændelse?

Hvis du har milde symptomer, kan man sagtens vente med medicinsk behandling og overlade sygdomsbekæmpelsen til immunforsvaret. Husk at drikke rigeligt. Blærebetændelse går typisk over af sig selv i løbet af en uge.

Mest læste

P Piller
Hvornår må man tage p-piller efter graviditet?
P Piller
Pletblødninger og gennembrudsblødninger på p-piller
Minipiller
Minipiller og blodpropper
Minipiller
Hvad er forskellen på minipiller og p-piller?
P Piller
Hvor sikre er p-piller?

Få p-piller på abonnement

Se hvordan du kan få digital receptfornyelse gennem Practio og dine p-piller eller minipiller leveret hjem til dig

Læs mere