P Piller

Hvad er p-pille generationer?

P-piller inddeles i generationer. Hver p-pille generation indeholder forskellige typer af hormonet gestagen. Typen af gestagen har betydning for både virkninger og bivirkninger. Ved brug af 3. og 4. generations p-piller er risikoen for blodpropper højere end ved 2. generations p-piller, som er de mest almindelige i Danmark. Til gengæld virker 3. og 4. generationsp-piller bedre mod f.eks. akne.

Udover, at de forebygger graviditet, har P-piller en lang række virkninger, som varierer imellem de forskellige p-pille generationer. Det kan f.eks. være, at de hjælper mod øget hårvækst.

Du kan tale med din læge om hvilke p-piller, der er bedst for dig.

2. generations p-piller

Risikoen for blodpropper er den mindste af alle generationerne i 2. generations p-piller. Det er med til at gøre dem til de mest almindelige p-piller i Danmark. Men der kan være større risiko for bivirkninger som hovedpine, kvalme og humørsvingninger ved brug af 2. generations p-piller.

3. generations p-piller

Førstevalget er ikke 3. generations p-piller, fordi de medfører en større risiko for blodpropper. Men til gengæld virker 3. generations p-piller bedre i behandlingen af akne og øget hårvækst end 2. generations p-piller. Så er akne eller øget hårvækst med maskulint præg en af grundene til at starte på p-piller, kan du sammen med din læge overveje 3. generations p-piller.

Det er en god idé at tale med din læge om risikoen for at få blodpropper. Tager du allerede 3. generations p-piller, er det en god idé at tale med lægen og afveje fordele og ulemper ved at fortsætte med dem.

Læs mere om p-piller og blodpropper

4. generations p-piller

Ligesom 3. generations p-piller er 4. generations p-piller ikke det oplagte valg på grund af den øgede risiko for blodpropper, de medfører. 4. generationsp-piller virker bedre i behandlingen af akne end 2. generations p-piller. De virker også bedre på behandling af øget hårvækst end både 2. og 3. generations p-piller. 4. generations p-piller er derfor en mulighed, hvis du døjer med akne eller øget hårvækst med maskulint præg. Men sørg for at tale med din læge om de forskellige risici, inden du begynder på 4. generations p-piller.

Hvis du allerede tager 4. generations p-piller, er det en god idé at tale med lægen og få svar på både fordele og ulemper ved dem.

Mest læste

Blærebetændelse
Hvorfor får man blærebetændelse af samleje?
Minipiller
Minipiller og uren hud
Minipiller
Hvis du har glemt 3 eller flere traditionelle minipiller
Blærebetændelse
Behandling af blærebetændelse
Minipiller
Hvis du har glemt 3 eller flere moderne minipiller

Få p-piller på abonnement

Se hvordan du kan få digital receptfornyelse gennem Practio og dine p-piller eller minipiller leveret hjem til dig

Læs mere