Minipiller

Hvornår kan man blive gravid efter minipiller?

Når du stopper med minipiller, kan du blive gravid ligeså så snart, du får din første ægløsning. At tage minipiller ændrer ikke på dine chancer for at blive gravid, når du ønsker det. Du har altså ligeså gode muligheder for at blive gravid som kvinder, der har beskyttet sig på andre måder.

Hvis du har taget minipiller, skal du ikke være bekymret for, om minipillerne har ændret på dine chancer for at opnå graviditet.

Forskning viser nemlig, at minipillerne slet ikke påvirker din fertilitet – dvs. din frugtbarhed og dermed muligheden for at blive gravid. Heller ikke hvis du har taget minipillerne igennem længere tid.

Hvad sker der, når jeg stopper på minipiller?

De almindelige minipiller indeholder hormonet gestagen. Hormonet gør slimen i din livmoderhals sej, så en sædcelle ikke kan trænge op i livmoderen og befrugte et æg.

Læs mere om, hvordan minipiller virker

Når du stopper med minipillerne, går der ca. to døgn før slimen i livmoderhalsen får sin naturlige konsistens og igen bliver gennemtrængelig for sædceller.

Læs mere om, hvor hurtigt minipiller er ude af kroppen

Det vil altså sige, at en sædcelle nu kan trænge op i livmoderen og befrugte et æg, når du har ægløsning. Hvis du har en regelmæssig cyklus på 28 dage, kommer din ægløsning omkring 14 dage inden din menstruation.

Hos nogle kvinder hæmmes ægløsningen, når de tager minipiller. Dette kan blandt andet vise sig ved, at du ikke længere får dine månedlige blødninger på minipiller eller, at dine blødninger blive uregelmæssige. Det samme gælder for de nyere, moderne minipiller, som i alle tilfælde hæmmer ægløsningen.

Det betyder ikke noget for dine chancer for at blive gravid efter minipillestop, at din ægløsning har været helt eller delvist hæmmet i en periode. Når du stopper på minipillerne, kan der dog gå et par måneder, før du får din menstruation igen. Din egen krop skal nemlig lige i gang med at producere det kønshormon, som ellers er blevet tilført gennem minipillerne. Når dine menstruationer er vendt tilbage, betyder det, at du har igen ægløsninger og kan blive gravid.

Hvad hvis min menstruation ikke kommer igen?

Hos nogle går der længere tid, før menstruationen vender tilbage.

Går der længere end et år, er det en god idé at blive undersøgt af en læge. Det har dog højst sandsynligt ikke noget med minipillerne at gøre, at du ikke får din menstruation igen.

Læs mere om menstruation og minipiller

Hvis du gerne vil være gravid, kan du gå til lægen efter 3 måneder, hvis din menstruation var regelmæssig, før du begyndte på minipillerne. Hvis din menstruation var uregelmæssig, før du startede på p-piller, kan du vente til 6 måneder efter, du stoppede med at tage minipiller.

Mest læste

P Piller
Hvornår må man tage p-piller efter graviditet?
P Piller
Pletblødninger og gennembrudsblødninger på p-piller
Minipiller
Minipiller og blodpropper
Minipiller
Hvad er forskellen på minipiller og p-piller?
P Piller
Hvor sikre er p-piller?

Få p-piller på abonnement

Se hvordan du kan få digital receptfornyelse gennem Practio og dine p-piller eller minipiller leveret hjem til dig

Læs mere