Minipiller

Minipiller og depression

Ny forskning har vist, at minipiller formentlig øger risikoen for at udvikle en depression. Særligt unge kvinder mellem 15 og 19 år har en øget risiko. Dette kan skyldes, at unge kvinder er mere følsomme over for det hormon, minipiller indeholder. Risikoen er for depression er højst efter 6 måneders på minipiller og falder derefter.

Kvindelige kønshormoner kan muligvis påvirke kvinders humør og sindsstemning. Kvinder udvikler i højere grad depression efter puberteten, hvor niveauet af kønshormoner stiger og ca. dobbelt så mange kvinder som mænd udvikler en depression i løbet af deres liv.

Ny forskning har vist, at minipiller – og andre præventionsmidler, der indeholder kønshormoner (f.eks. p-piller, p-ring, hormonspiral) – øger risikoen for at få en depression.

Særligt unge kvinder har en øget risiko for depression

Det er specielt unge kvinder mellem 15 og 19 år, der ser ud til at have en øget risiko for at få depression, når de tager minipiller. Dette kan skyldes, at unge kvinder er mere følsomme over for det hormon, der findes i minipiller.

Risikoen for kvinder mellem 20 og 34 år øges også, men ikke nær så meget som for yngre kvinder.

Risikoen falder, hvis du har taget minipiller længe

Risikoen for at udvikle depression er størst, når du starter på minipiller og det første halve års tid på minipiller. Derefter er risikoen faldende. Når du har taget minipiller i flere år, er din risiko ikke længere forøget.

Det vil altså sige, at du ikke skal bekymre dig om at få en depression, hvis du har taget minipiller i flere år og ikke har mærket store ændringer i dit humør.

Mærk efter ændringer i dit humør

Forskerne bag studiet anbefaler, at kvinder – især kvinder under 20 år – mærker godt efter og er opmærksomme på ændringer i deres humør og sindsstemning, når de begynder at tage minipiller.

Hvis du for nyligt er begyndt på minipiller og udvikler symptomer på en depression, så kontakt din læge.

Mest læste

Blærebetændelse
Hvorfor får man blærebetændelse af samleje?
Minipiller
Minipiller og uren hud
Minipiller
Hvis du har glemt 3 eller flere traditionelle minipiller
Blærebetændelse
Behandling af blærebetændelse
Minipiller
Hvis du har glemt 3 eller flere moderne minipiller

Få p-piller på abonnement

Se hvordan du kan få digital receptfornyelse gennem Practio og dine p-piller eller minipiller leveret hjem til dig

Læs mere