P Piller

Tager man på af p-piller?

Tager man på i vægt af p-piller? Forskningen har vist, at der ikke er en sammenhæng mellem at tage p-piller og tage på i vægt. Mange kvinder oplever dog, at de tager på af p-piller og bekymringen for at tage på i vægt er også en af de hyppigste årsager til, at kvinder stopper med at tage p-piller.

Langt størstedelen af den forskning, der indtil nu er blevet gennemført, har ikke beviset, at p-piller forårsager vægtstigning.

Forskerne har ikke kunne se nogen forskel i vægten over tid hos kvinder, der tager p-piller sammenlignet med kvinder, der ikke tager p-piller. Forskerne har derimod vist, at unge kvinder generelt tager på i vægt i takt med kroppens naturlige udvikling og i takt med, at de bliver ældre.

Forskere har også fundet ud af, at der er forskel på den vægtstigning, som kvinderne rapporterer og den vægtstigning, som kan måles med en vægt. Kvinderne føler altså, at de har taget flere kilo på, end hvad der rent faktisk kan måles på en vægt.

Det ændrer dog ikke ved, at vægtstigning opleves som en bivirkning til p-piller af en stor andel af de kvinder, som tager dem. Følelsen af at have taget på, eller frygten for at tage på er samtidig en af de hyppigste årsager til, at unge kvinder stopper med at tage p-piller eller vælger et andet præventionsmiddel.

Vægtstigning er en naturlig del af unge kvinders udvikling

Med den viden, vi har i dag, kan det altså ikke konkluderes, at p-piller medvirker til kvinders vægtstigning. En vigtig pointe er, at stort set alle unge kvinder tager på i vægt i teenageårene og i løbet af 20-erne. Det er helt naturligt og en del af kvinders normale udvikling. Det sker uanset om man tager p-piller eller ej.

Husk på, at uafhængigt af, om du tager p-piller eller ej, skal der være en balance mellem, det du spiser og den motion, du dyrker.

Læs også: 6 myter om p-piller

Mest læste

Blærebetændelse
Hvorfor får man blærebetændelse af samleje?
Minipiller
Minipiller og uren hud
Minipiller
Hvis du har glemt 3 eller flere traditionelle minipiller
Blærebetændelse
Behandling af blærebetændelse
Minipiller
Hvis du har glemt 3 eller flere moderne minipiller

Få p-piller på abonnement

Se hvordan du kan få digital receptfornyelse gennem Practio og dine p-piller eller minipiller leveret hjem til dig

Læs mere