Minipiller

Typer af minipiller

Der findes to typer minipiller – de traditionelle og de moderne minipiller. De moderne minipiller er de mest almindelige at bruge. De virker ved at gøre slimen i livmoderhalsen sej, så en sædcelle ikke kan trænge op i livmoderen og ved at hæmme ægløsningen. De traditionelle minipiller virker hovedsageligt ved at gøre slimen i livmoderhalsen sej.

Der findes to typer af minipiller – de traditionelle (også kaldet "lavdosis minipiller") og de moderne minipiller (også kaldet "højdosis minipiller). De to slags minipiller indeholder forskellige typer af hormonet gestagen.

Traditionelle minipiller – også kaldet lavdosis minipiller

Lavdosis minipiller har været på markedet i længst tid. De indeholder det kvindelige kønshormon gestagen.

Denne type minipiller virker ved at gøre slimen i livmoderhalsen sej. Livmoderhalsen er åbningen for enden af skeden ind til livmoderen. Når slimen i livmoderhalsen bliver sej, kan en sædcelle ikke trænge op i livmoderen og befrugte et æg. På den måde forhindres uønsket graviditet.

Hos omkring halvdelen af kvinder, der tager denne type minipiller, hæmmes ægløsningen ligeledes helt eller delvist. Hos disse kvinder forhindrer minipillerne derfor også graviditet ved at hæmme ægløsningen.

Moderne minipiller – også kaldet højdosis minipiller

Højdosis minipiller indeholder ikke mere hormon end lavdosis minipiller, selvom navnet indikerer det. De indeholder en mere effektiv type gestagen, som bliver i kroppen i længere tid end den type, der er i lavdosis minipillerne.

Det betyder, at de, udover at gøre livmoderhalsen uigennemtrængelig for sædceller, også hæmmer ægløsningen. De forhindrer altså graviditet på to forskellige måder; sædcellerne forhindres i at trænge op i livmoderen og ægget løsnes ikke fra æggestokken og bliver derfor ikke befrugtet.

Er der forskel på bivirkningerne?

Der er ingen forskel på bivirkningerne til de forskellige typer minipiller. Den hyppigste bivirkning til begge typer er pletblødninger. Cirka halvdelen af de kvinder, der tager minipiller, oplever i større eller mindre grad pletblødning.

Læs mere om minipillers bivirkninger

Manglende menstruationsblødning eller sparsom menstruationsblødning ses dog hyppigere hos kvinder, der har tager højdosis minipiller.

Hvorfor vælge de moderne minipiller fremfor de traditionelle?

De traditionelle minipiller skal tages på præcis samme tidspunkt hver dag, for at have den fulde virkning. Forskydes tidspunktet mere end 3 timer, er du ikke længere fuldt beskyttet. Det kan være svært at huske at tage minipillen så præcist hver dag, og hver gang du glemmer en minipille øges sandsynligheden for, at du kan blive gravid.

Moderne minipiller skal som udgangspunkt også tages samme tid hver dag. Men hvis du husker at tage din minipille inden for 12 timer, vil du stadig være beskyttet.

Det kan derfor være en fordel at tage de moderne minipiller, hvis du har svært ved at huske at tage minipillen præcis samme tid hver dag.

Hvordan tager man minipiller?

Mest læste

P Piller
Hvornår må man tage p-piller efter graviditet?
P Piller
Pletblødninger og gennembrudsblødninger på p-piller
Minipiller
Minipiller og blodpropper
Minipiller
Hvad er forskellen på minipiller og p-piller?
P Piller
Hvor sikre er p-piller?

Få p-piller på abonnement

Se hvordan du kan få digital receptfornyelse gennem Practio og dine p-piller eller minipiller leveret hjem til dig

Læs mere