P Piller

Hvad koster p-piller?

Hvad koster en pakke p-piller? Langt de fleste p-piller koster mellem 35 og 140 kroner for en pakke med p-piller til 3 måneders forbrug. Men prisen varierer meget afhængigt af mærke og type. Den mest populære type i Danmark, som kaldes 2. generations p-piller, er også den billigste type. Andre typer, såsom dem, man kalder 4. generations p-piller, er de dyreste.

Der er forskel i prisen på p-piller afhængigt af p-pillemærke og typen af p-piller. Hver pakke p-piller indeholder p-piller til 3 måneders forbrug.

Man inddeler p-piller i 3 typer, som hedder generationer. Som udgangspunkt er 2. og 3. generations p-piller de billigste. 2. generations p-piller er også de mest populære i Danmark. 2. og 3. generations p-piller koster helt ned til 35 kr. for en pakke. 4. generations p-piller er de dyreste p-piller og koster op til 140 kr. for en pakke.

Det vil altså sige, at et års forbrug af p-piller koster mellem 140 kr. og 560 kr.

Læs mere om hvad p-pille generationer er

Dyrere typer p-piller

En anden og mere sjælden type af p-piller er langt dyrere end de almindelige p-piller. Denne type p-piller indeholder forskellige mængder hormoner og skal derfor tages i en helt bestemt rækkefølge.

Disse p-piller koster mellem 90 kr. og 290 kr. for en pakke med p-piller til 3 måneders forbrug.

Find din p-pille generation her

Prisen på p-piller ændrer sig – spørg på apoteket

Priserne på p-piller kan ændre sig, og derfor er det ikke altid de samme p-piller, der er de billigste. Hver p-pilletype og generation produceres af flere forskellige medicinalfirmaer. De får derfor hver sit navn, selvom p-pillerne indeholder det samme.

På apoteket kan du opleve at blive spurgt, om du vil prøve et andet p-pillemærke. Det kan være fordi, de er blevet billigere end det mærke, du plejer at bruge.

Du kan sagtens skifte imellem mærker af samme type p-piller for hele tiden at vælge den billigste løsning. Din apoteker kan rådgive dig i hvilket mærke, der er det billigste.

Mest læste

P Piller
Hvornår må man tage p-piller efter graviditet?
P Piller
Pletblødninger og gennembrudsblødninger på p-piller
Minipiller
Minipiller og blodpropper
Minipiller
Hvad er forskellen på minipiller og p-piller?
P Piller
Hvor sikre er p-piller?

Få p-piller på abonnement

Se hvordan du kan få digital receptfornyelse gennem Practio og dine p-piller eller minipiller leveret hjem til dig

Læs mere