Minipiller

Minipiller i graviditet og efter fødsel

Det skader ikke fosteret eller dig at tage minipiller, når du er gravid. Men du skal stoppe med at tage minipiller, så snart du finder ud af, at du er gravid. Efter en fødsel kan du igen begynde på minipiller allerede efter 3 døgn. Minipiller kan også tages, når du ammer.

Minipiller når du er gravid

Omkring 5 ud af 100 kvinder, der tager minipiller, bliver hvert år gravide. Minipiller skal tages samme tid hver dag for at beskytte mod graviditet – og det kan være svært at huske.

Hvis du er blevet gravid på minipiller, er det ikke sikkert, du opdager det før, der er gået nået tid. På den måde kan du komme ud for, at du har taget minipiller i starten af din graviditet.

Læs mere om hvor sikre minipiller er

Det er ikke skadeligt for hverken dig eller fosteret at tage minipiller under graviditeten. Det anbefales dog stadig, at du stopper med at tage minipiller, så snart du finder ud af, at du er gravid.

Minipiller efter fødslen

Du kan begynde at tage minipiller stort set med det samme efter fødslen. Når du har taget minipiller i 7 dage, vil du være beskyttet mod graviditet.

Minipiller og amning

Hvis du ammer dit barn, kan du også begynde med minipiller umiddelbart efter fødslen, dog ikke før modermælken er løbet til brystet. Efter 3 døgn kan du roligt begynde på minipiller. Minipillerne beskytter mod graviditet, når du har taget dem i 7 dage i træk.

Minipiller påvirker hverken kvaliteten eller produktionen af modermælk. Derfor anbefales minipiller ofte som prævention til kvinder, der ammer.

Mest læste

P Piller
Hvornår kan man blive gravid efter p-pille stop?
Minipiller
Minipiller i graviditet og efter fødsel
P Piller
Hvornår virker p-piller?
P Piller
Hvor gammel skal man være for at få p-piller?
P Piller
Hvilke p-piller er bedst?

Få din receptfornyelse via Practio og pillerne sendt med posten

Et apotek sender pillerne og du modtager dem, inden du løber tør

Læs mere